Det skal ikke kun være nemt at få juletræet bragt ud, det skal selvfølgelig også være nemt at få bortskaffet det igen.
Når der er blevet spist, danset og åbnet gaver, så går der ikke lang tid før juletræet skal ud af stuen igen. Hos TreeTime kan du bestille afhentning af juletræ. På den måde kan du for et beskedent gebyr komme af med dit juletræ igen.
- Slip for besværet og lad os hente juletræet
Det skal være så nemt som overhovedet muligt både at anskaffe og bortskaffe sit juletræ. Det er lige meget om du har købt dit juletræ hos TreeTime, en stadeplads eller selv været ude at fælde det.
Vi kan hjælpe dig med juletræer, der er op til 2,5 meter høje, og afhenter i hele Danmark (brofaste øer).
For at juletræet kan afhentes, skal du kun afmontere en evt. juletræsfod, tage pynt af og stille juletræet ved skel.
Det er vigtigt at juletræet står ved skel på den dato du har bestilt afhentning af dit juletræ, ellers kan vi ikke tage juletræet med.
Ved "skel" skal forstås, den grænse der omgår din adresse. Dvs. for enden af en indkørsel, ude foran din lejlighedsbygning, eller lignende.
Er det helt umuligt for dig at kunne stille træet ved skel, kontakt os da, og vi vil se om vi kan finde en anden løsning der imødekommer din problemstilling.
Der bliver naturligvis sendt en SMS og/eller email, dagen før vi kommer og afhenter juletræet.