Helt tilbage til H.C.Andersen eventyr om grantræet der ikke voksede som de andre træer, har det været Rødgranen folk kendte som det “rigtige” juletræ. Vi har lavet en liste over de forskellige sorter, som kan hjælpe til forståelse på vores valg af sort, nemlig Nordmannsgranen.
Med mere end 80 % danskere, der vælger denne sort hvert år, er der ingen tvivl om hvilket juletræ der er danskernes favorit. Ud over den flotte grønne farve og de lange bløde nåle, er nordmannsgranen det træ der holder sig bedst. Hvis man vander træet i en ordentlig juletræsfod, kan det stå flot og friskt julen over. Om juletræet holder helt til påske garanterer vi ikke. Nordmannsgranen stammer oprindeligt fra Kaukasus, men efter mange års dyrkning er Danmark blevet en af Europas bedste producenter.
I de nordiske lande har rødgranen status som det oprindelige juletræ. Rødgranen blev indført i 1700-tallet og er idag et af hovedtræerne i dansk skovbrug. Træet kan i Danmark blive op til 40 meter højt og have en stammediameter på så meget som én hel meter. 50% af alt fældet rødgran bliver brugt til bygnings- og konstruktionsarbejde landet over.
En af de store ulemper ved rødgran er, at den modsat Nordmannsgran mister sine nåle relativt hurtigt. Efter rødgranen er sat ind i stuen, går der ikke meget mere end en uge, før nålene begynder at drysse af.
Nobilis kommer af samme familie som Nordmann, dette kan mærkes på nålene som er bløde ligesom Nordmanngranen. Den kaldes også for Sølvgranen grundet dens nærmest sølvfarvede nåle, der er en blanding mellem blågrå og blågrøn. Men der er en grund til, at den ikke har samme plads som Nordmannngranen i de danske hjem. Den er meget vanskelig at holde i det omskiftelige danske vejr og er svær at gøre flot og rund. Den bruges ofte som gran til at lave adventspynt og lignende.
Omorika også kaldet den serbiske søjlegran, er et smalt træ, der er i familie med rødgranen. Træet kan til fordel vælges af familier, der mangler plads, men det er ikke beregnet til at være et juletræ. Selvom det har flotte mørkegrønne nåle, der har en lille stribe hvid voks på undersiden taber træet hurtigt de fine nåle!
Blågran er et rigtigt grantræ med stikkende nåle og en flot blå farve. Selvom det har en flot pyramideform og er til stede i de fleste haver rundt omkring i Danmark har det nogle kradsbørstige nåle, der stikker en del. Det er i gran-familien og taber derfor nålene hurtigere end Abies sorten, der er lavet til at være et juletræ. Kigger man rundt i haver i hele Danmark er der blågran overalt, som nemt kan tages ind som juletræ nogle år efter man har sat det. Det er sådan man sælger blågranen i Tyskland til de almindelige borgere; som små grantræer i små potter.
Plastiktræet har to helt klare fordele! Det ser ens ud hvert år og det smider ikke nåle rundt i hele huset. Nogle modeller kan endda foldes sammen til ⅓ af størrelsen og virker derfor dejligt nemt til kontoret eller den lille lejlighed. Om det er 90 cm eller 5 meter højt er det stadig af plastik og det mangler ganske enkelt sjælen fra et ægte grantræ, der har stået i 10-15 år og blevet arbejdet med igennem flere sæsoner for at blive til et smukt kegleformet træ.