Lær mere om nobilis

Nobilis (Abies Procera) stammer oprindeligt fra det nordvestlige Amerika. Det blev importeret til Europa tilbage i midten af 1800-tallet og efter 2. verdenskrig fandt det har sin plads på det danske julemarked som pyntegrønt.

Hvordan kan du kende nobilisen(sølvgranen)?

Du kan kende nobilisen på de nærmest sølvgrå nåle, som er en mellemting mellem blågrønne og blågrå nuancer. Nålene er ens på begge sider og er i gennemsnit 3 cm. lange. Nålene sidder helt tæt på nobilisen og derfor bliver grenene meget flotte. Barken er helt glat og har små harpiksblærer.

Når der er kogler på en nobilis er det næsten ikke til at overse. Koglerne kan blive helt op til 25 cm. lange og have en diameter på 8 cm.

Et fuldvoksent træ kan blive op til 39 meter højt i Danmark og op til 50 meter højt i sit hjemland USA. I Danmark bliver nobilsen fældet, når det er i alderen 50-60 år.

Støder du på en nobilis i de danske skove, vil der tit være klippet mange grene af helt op i 10 meters højde. Grenene bliver klippet af hvert år og brugt til pyntegrønt.

Slægten

Nobilis er i samme slægt som nordmannsgranen nemlig ædelgran.

Kan man bruge nobilis som juletræ?

Det kan du godt, men det er dog ikke særlig udbredt i Danmark. Nobilisen er svær at gøre lige så flot i sin form, som f.eks. slægtefællen nordmannsgranen og derfor bliver nordmannsgranen brugt i stedet for.

Nobilis bliver brugt til pyntegrønt i stor stil i Danmark og med sin lange holdbarhed er det optimalt til advenskranse og andre dekorationer i forbindelse med jul.

Læs mere om de andre sorter