Lær mere om Rødgran

I de nordiske lande har rødgranen status som det oprindelige juletræ. Rødgranen blev indført i 1700-tallet og er idag et af hovedtræerne i dansk skovbrug. 50% af alt fældet rødgran bliver brugt til bygnings- og konstruktionsarbejde landet over. Geografisk set kommer rødgran fra det østlige Nordeuropa og blev som tidligere skrevet først indført i Danmark af Røhl i 1730, men blev først for alvor en almindelig art under den tyske forstmand J.G. von Langen for at effektivisere skovbruget. Ved sidste skovtælling i 2000 blev det afsløret at rødgranen dækker 27,2% af skovarealet i Danmark, hvilket svarer til 132.000 hektar, hvilket gør det til den mest udbredte gran i Danmark på trods af et fald på 3000 hektar siden 1990.

Hvordan kan du kende rødgranen?

Barken på en ung rødgran og på grenene er rødbrun (deraf navnet), men som træet ældes bliver barken gråbrun og mere skællede og grove. Frugten eller koglerne har frø i sig med små vinger, der gør at frøene kan flyve flere hundrede meter væk.

Rødgranens navn stammer fra oldnordisk og betyder fiskeben, hvilket giver meget god mening. Træet har meget tætte grene og kan derfor være rigtig tæt. På de tætsiddende grene sidder der lyse nåle, som også stikker.

Slægten

Rødgran kommer af slægten Gran-slægten (Picea), hvor man også kan finde blågranen. Gran-slægten er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Kan man bruge rødgran som juletræ?

Rødgranen har før i tiden været det foretrukkende juletræ. Nu har nordmannsgranen taget over. En af de store ulemper ved rødgran er, at den mister sine nåle relativt hurtigt. Efter rødgranen er sat ind i stuen, går der ikke meget mere end en uge, før nålene begynder at drysse af.

Læs mere om de andre sorter