Lær mere om Nordmannsgranen

Med mere end 80 % danskere der vælger denne sort hvert år, er der ingen tvivl om hvilket juletræ der er danskernes favorit. Nordmannsgranen er indført fra Kaukasus og er markant anderledes i forhold til den også kendte rødgran. En nordmannsgran kan blive op til 30 meter højt.

Det er dog ikke tit man finder så høj en nordmannsgran, da man fælder dem inden de bliver for gamle.

Hvordan kan du kende nordmannsgranen?

Nogle af de mest markante kendetegn er de smukke bløde nåle, den dejlige duft af gran og ikke mindst holdbarheden, selv når juletræet opbevares indendøre.

Danmark har en lang tradition for at stille et juletræ inde i stuen. Igennem årene har danskernes favorit ændret sig.

Da Nordmannsgranen for første gang kom til Danmark tilbage i 1850’erne kom det oprindeligt fra Kaukasus og Tyrkiet. Nordmannsgranen voksede især i bjergegnene, som ligger omkring Sortehavets østlige del. Flere forsøg og mange års erfaring viser, at det stadig er de områder - Georgien som ligger i det centrale Kaukasus, man får den bedste juletræskvalitet fra.

I Danmark er produktionen af nordmannsgran ved at ligge i toppen af Europa. Frøene kommer ofte fra Kaukasus og ud fra forskellige afprøvninger, vælger man de bedste juletræer til frøproduktion.

Slægten

Hvis man skal gå ind i slægten, så tilhører nordmannsgranen slægten af ædelgraner. Der findes og over 40 forskellige arter i ædelgranslægten. Ædelgraner er meget eftertragtet som juletræer i Europa, men også i Nordamerika. Slægten er meget udbredt på en stor del af den Nordlige halvkugle. Helt fra Nordamerika i vest til Japan i øst og Sibirien i nord til Guetemala i syd.

Hvor lang tid holder det så?

Nordmannsgranen er en af de arter der holder bedst. Dog er det en rigtig god iden af sætte dem i en juletræsfod med vand. Når juletræet står i vand, er det vigtigt at fylde vand på løbende. Juletræet trækker vandet op igennem stammen.

Det største juletræ vi sælger er helt op til 225 cm. højt. Sådan et træ kan have op i mod 2 millioner nåle. Med så mange nåle der fordamer vand, kan der forsvinde en del. Du skal derfor holde øje med om træet løber tørt.

Så stort et juletræ skal minimum have 1 liter vand at drikke hver dag. Vores mindste juletræ på 100 cm. skal have omkring 1/2 liter om dagen.

Et juletræ fungerer egentlig som en buket blomster. Vand det og så bevarer det friskheden.

Ud over at vandingen er god til at zholde juletræet frisk, så er det også med til at mindske risikoen for brand.

Du kan læse mere om vores råd til brandsikkerheden her.

Læs mere om de andre sorter