Det gør næsten ondt at kalde det et juletræ, men det er efterhånden ikke til at komme udeom de kunstige juletræer.
Historisk set er plastiktræet ikke det første kunstige juletræ. Der har før været lavet kunstige juletræer med gåsefjer på ståltråd, som blevet farvet grønne. I USA tilbage i 20'erne var fjer på højeste mode, derfor blev der eksperimenteret med andre slags fjer, bl.a. strudsefjer og svanefjer. Disse kustige træer kunne ligesom plastiktræet bruges igen år på år.
Under anden verdenskrig forsvandet fjertræerne så småt, og da freden igen var kommet til Europa havde teknologien udviklet sig nok til at man kunne begynde at producere plastikjuletræer.
Der findes flere fordele ved et plastikjuletræ. Det er ikke følsomt overfor varme eller kulde, det er nemt at rengøre, det kan holde længe og du skal ikke bekymre dig om tabte nåle. Det vil dog aldrig blive det samme som et ægte juletræ, der står helt levende inde i stuen og spreder dets dejlige duft.
Et plastikjuletræ er blevet produceret på en fabrik i et fjernt land, hvorimod en af vores flotte nordmannsgraner er blevet passet og plejet i en periode på mere end 10 år, for at få den få den flotte form det har i dag.